Der er nu mange fordele ved at være et stædigt asen. Nu er hele kanten hæklet færdig og alle de små skiver fæstnet. Det tog også kun 1 film med Jodie Foster og de to sidste dele af Mummien trilogien. Kun afbrudt af pauser med vasketøj og sortering af legoklodser, multitasking når det er bedst.
Men denne her stædighed? Jeg satser.... jeg MÅ have det z eller den sidste tomme brik....har ventet siden 3 omgang. Det vil være så smukt.....
Så er alle de gammeldaws negativer sat fint i rækkefølge. Helt tilbage fra 1996 og frem til 2004, hvor vi tilsyneladende købte et digitalt kamera, for der er ingen negativer efter den tid. Så skal jeg bare have gravet den gamle scanner frem; den kunne scanne i ekstremt høj opløsning, meget bedre end den print-scan-copy combi jeg har nu, og havde også tilbehør til negativ scanning.
Jeg undrer mig bare over denne oprydningstrang. Der ligger noget under.... Jeg har tilsyneladende ingen ro i kroppen; er der for meget stilstand over mit liv?! Det er jo ikke fordi jeg mangler projekter, næh nej. Jeg vil snarere kalde det overspringshandlinger! Jeg har faktisk så mange projekter at det nemmeste var at starte med de pæne firkantede ting, dem der skal sorteres og ryddes op i.
For det meste hjælper det med at lave lister. Hvad er det jeg skal gøre?
Jo..
jeg skal grave igennem mit lille kælderrum til jeg finder kassen med de gamle huspapirer og kan sende bevis på overdragelse og salg til ejerskifteforsikringen. Den kan nemlig opsiges og der regnes fra den dag huset blev overdraget. $$ i kassen.
Jeg skal også finde plads til noget af Oskars legetøj i kælderen. Der er ting han ikke leger med så tit, som passende kunne flytte derned. Så kunne han bruge sit bord til at stille legokreationerne op på.
Men for at skabe plads i kælderrummet, skal jeg gøre noget ved de mange kasser med stof jeg har stående. Og nu kommer vi til humlen i foretagendet...
Jeg vil lave vimpler af alle de kulørte større stykker.
Jeg kunne også lave den helt ekstremt flotte restetaske.
Og samme sted så jeg et postage stamp quilt.
Men det er bare resterne.
For der ligger halvfærdige projekter i massevis i nogle af de andre kasser... Den halvlange habitjakke mangler for... den lille kjole i imiteret ruskind hvor ærmet driller... den lilla taftjakke der blev for stor og nu skal klippes om... sommerkjolen der blev for stor i overdelen.. uh...
Måske skal jeg bare starte med to af dem. Ruskindskjolen og sommerkjolen. Fordi det snart er sommer, så det må være incitament nok!
Hvad med strik, er der ikke noget dér? Jo....
Et lilla cirkelsjal, som faktisk kun mangler af få sat cirklerne på. Gik kold i at det ikke var så let at hækle hen over cirklernes tilhæftning, og at jeg snarere skal hækle dem på samtidig med. Sjalet er så mørkt at det ikke er let om aftenen. Men nu bliver det jo lysere...
Den blommefarvede livavest. Den er lidt kedelig at strikke.... Men ikke så kedelig som konfettikjolen. Så jeg tager et par omgange på dem begge hver aften.
Jeg har lovet mig selv ikke at starte flere ting op, før en af de ovennævnte 3 ting er færdig. Jeg VIL have fred og orden i mit liv. Men hende Charlotte lokker... Så jeg kom til at starte på det kit, hun har sendt mig til modelstrikning. Der skal laves forvandlingskugle nøgler. Jeg har lavet et med korte forløb på 1-1½ meter. Det er jo ikke at strikke. Men hvor lange blev de forløb egentlig i virkeligheden - det måtte jeg jo lige se. Så strikkede jeg en omgang og fandt ud af at der gik cirka 5 meter til en omgang. Tror jeg skal have lavet et nøgle med lange og mellemlange forløb af dominanten, så må den ikke-dominante farve have de korte forløb.
Det eksisterende nøgle kan bruges foroven på modellen...
Arj...for besværligt med alle de beslutninger og gøremål. Jeg tror bare jeg smider mig selv i vaskemaskinen ;o)
Hej jeg hedder Linda og jeg er samler.
Jeg samler, fordi jeg tror jeg måske en dag kan bruge tingen, ikke fordi jeg er grådig... (ah..OK, den sidste del gælder nok for nogle af de garnindkøb jeg gjorde for et par år siden.)
Jeg har gemt pappet der ligger inde i nylonstrømper, gemt Ikeakataloger fra de sidste 17 år, gemt børnenes tøj, gemt noter fra folkeskole-gymnasie-universitet, gemt haveblade og hevet udklip ud om mad, julepynt og guderne må vide hvad.
I gennem de sidste par år har jeg forsøgt at gøre op med den samlertrang. Den giver dårlig karma i mit indre: Det roder. Det fylder. Og det forpligter på en underlig hæmmende måde.
Noget gav sig selv....
Blandt andet at der ikke er pap i de strømpebukser jeg køber nu ;o)
Men også da vi havde vandskade i kælderen og da vi skulle flytte. Først røg alle havebladene ud. Som om jeg nogensinde skal have en have igen. Nope, niks. Altan til mig, eller noget med krukker.
Og alt det der gør-det-selv - som om jeg får råd til at købe en bolig jeg selv skal stå inde for. Nope, niks. Vicevært til mig. Og ellers findes der sikkert en tutorial på nettet.
noter fra folkeskolen, gymnasie og universitet... det eneste der nok ville være brugbart stadig, er matematikken. Så Vibeke Borchsenius's små gule bøger har jeg gemt. Dvs, glemt, på børnenes fars loft. Der står der stadig en kasse med mine universitetsbøger. Jeg sparker lidt til den når jeg har været deroppe, men i første omgang er det nogle andre noter der skal videre, nemlig dem der har med min forskning de sidste 6-7 år at gøre. Lige om lidt er de parat til overdragelse, og det var da også på tide!
Børnenes tøj? jamen alt, der havde med pigebabytøj er overdraget til min lillesøster. Drengebabytøjet har jeg stadig, kender en der måske kan bruge det. Og af alt det andet er der kun lidt str 6-7 år tilbage, som Oskar kan passe lige om et øjeblik. (så udelader jeg lige den del med de to kasser med mit tøj, noget endda helt tilbage fra gymnasietiden... noget kan jeg faktisk stadig passe.)
Garnet sorterede jeg i efteråret. Så mangler jeg bare stofresterne. Har overvejet om jeg ikke skulle lave en tusindfryds-dukke og lave tøj til den af resterne fra de ting jeg syede til Sofie. Så har hun en helt særlig dukke til sine børn en dag... Bogen blev lige skrevet på ønskelisten til jul :o)
Udklippene. De lå i 4 kasser. Jeg startede med den største. Den var hurtigt klaret, det var en del strikkeopskrifter der bare skulle lægges i de rigtige mapper, og nogle blade jeg kunne kassere.
De 3 andre var straks værre. For de har fulgt med fra den ene til den anden bolig. Egentlig var det sjovt. Madopskrifter var lette at kassere. Nogle var så udddaterede at det var til at grine af. Check lige selv de øverste her:
Andre opskrifter ved jeg at jeg har lignende af i mine kogebøger, og hvad skal jeg så have dem liggende for? De røg hurtigt ud. På nær nogle opskrifter på fine kager.
Den ene kasse var fyldt med...boligindretning anno 1980'erne. AAAAAAAARG! Og et par julekataloger fra 1987?! Sjovt at se hvordan boligindretningstrenden har ændret sig. Og min smag! Der blev måske 3-4 udklip tilbage på nogle fine vægophæng.
Og den virkeligt dødbringende... den store juleudklipskasse. Helt ærligt?! "fint opdækkede juleborde". Som om jeg nogensinde har gjort andet end at smide en dug på bordet og lidt flitterstads. Det sker ikke. Og skulle jeg få lyst, har jeg de der 17 bind af Bo Bedres juleinspirationsbog som min mor insisterede på at give mig hver jul. Indtil jeg frabad mig flere. Hun behøvede ikke at købe det for min skyld. Og hvis det var fordi hun ikke kunne finde ud af at afmelde det, måtte hun finde et andet sted at deponere dem end hos mig. Tænk - så tog hun sig sammen og afmeldte det?!
idag er der 3 kasser og de er kun halvfyldte hver især. Alt er sorteret. Og jeg har lovet mig selv at kigge dem igennem til næste år i påsken. Og når jeg ikke køber dameblade eller holder avis, ja så er det nok snarere min documentsfolder på pc'en der bliver fyldt op..
Næste projekt - digitalisering af negativer.
Der er mange retter mine børn aldrig har fået serveret. Stuvede porrer feks, jeg er selv ved at vende vrangen ud af spiserøret ved tanken. Stuvet hvidkål, kåldolmere og flere andre ting som egentlig smager meget godt, men som jeg ærlig talt ikke gider at lave.
Så faldt snakken på konfirmationer da vi var børn/unge og hvad man fik serveret. Ungerne anede ikke hvad en tartelet er, så vi forklarede og beskrev. I dag stod jeg så i supermarkedet og tænkte på hvad jeg nu skulle fodre den sultne flok med. Tarteletter.... hvad dælen kommer man i dem? Stod længe og kiggede på forloren skildpadde - og så faldt blikket på dåsen med tarteletfyld. Selvfølgelig.
I gryden med dåsemosen (adr...) og 'letterne på brødristeren. 7 minutter senere: "kom og spis!"
Magnus stod der straks og satte sig langsomt og betuttet ned. Han sagde ikke så meget. Så kom Fie. De kiggede på tartelletterne, og på hinanden. "Hvad er det mor? Er det cupcakes med bræk??"
Og så fik vi da lige aflivet den ret i menurepertoiret...
De sidste par år har jeg meldt fra til flere ting; fødselsdagsgrupper, knit-a-longs - de var bare pinde til mit eget stressbål.
Hver gang der er optræk til noget skal jeg lige mærke efter: har jeg lyst til det her? Vil det være noget der bringer mig mere glæde end irritation? Vil jeg lade mig stresse, kan jeg styre det?
Det mente jeg nok at jeg kunne med årets sokkestrikkesammen. Jeg er ret ligeglad med præmierne, har jo garn nok til flere års strikkeri :o) Men jeg har lyst til at få strikket noget af alt det selvstribende garn ud af mit garnlager. Det var sjovt i en periode, meeen nu skal det ud. Fie er storaftager af strikkede sokker og det var lidt pinligt at opdage at hun nu bruger str 41, men stadig forsøger at presse sine fusser ned i sokker jeg strikkede for 3-5 år siden.
Jeg nåede ikke at oploade i januar og heller ikke i februar. Men nu er der da nok til et par måneder frem, haha.
Første runde har primært været til Oskar, pga restestørrelserne. Han kan også godt lide de hjemmestrikkede, men vist mest fordi man glider bedre på mors parketgulve med den slags strømper.
Først et par ensfarvetgråt stribevist med noget selvstribende blåt. 56 g til en str 34.
Og så var der gråt nok til at blande med noget tigergarn:
endnu en str 34, og 54 g, jeg skar ned på skaftlængden for at have garn nok.
Og så et par med ensfarvet blåt og noget blå-brun stribet garn. str 34 igen, 56 g total.
De blev ret pæne, synes jeg.
Det vil jeg til gengæld ikke sige om mixet af mariehønegarnet og det sorte...76 g til str 41
Men de varmer på fødderne. Når hun altså kan finde dem begge to på een gang. Ellers går hun ikke af vejen for at gå med to forskellige typer strømper.
Af det 6 trådede garn har jeg nu en sjat brune rester med lidt flamingo til et par str 38 til mig selv - og en masse rester der måske kan blive til en sjov sok til Fie. Det føles ret godt at være noget nær i bund med de rester!
Og jeg har da også strikket til mig selv.
Et par yogastrømper i en rest socks-that-rock, 46 g og opskrift her. De er OK i brug, men jeg kan anbefale at der lukkes løst af og slåes løst op i hælhullet.
Min tidligere kollega, Habibi, skal forsvare sin Ph.D. afhandling imorgen. Så han skal da have den gave, jeg tiltænkte ham allerede sidste år: "Linda sends her best - and worse!"
Det er næsten umuligt at opdrive ren acryl nu om dage. Jeg var ikke forbi garncentralen i Valby; det plejer ikke at være til at presse endnu en balle ind på en lørdag formiddag, ellers tror jeg hun snildt kunne ligge inde med både "hår-lilla" og plysserødt i en tyndere udgave. Men jeg fandt en tykkere variant i Nørkleriet, Molly fra Järbo Garn. Meeeeget plysserødt. Og så gik det rimeligt hurtigt, krop strikket på pinde 4½, ører på pinde 6 (for at være blødere), næse strikket på 6 - burde have været 4½ for at være lidt tættere.
Med pompoms und alles er der gået cirka 150 g acryl. (what! tænkte jeg, der må da være milliarder af flere meter acrylgarn i 50 g?? Men der er der nu ikke. Nogle meget tunge colaflasker er gået til denne acryl.)
Havde ikke mere sort fløjlsbånd, men det lilla gør det fint! Og de selvklæbende sten fandt jeg i Pandurohobby, da Fie og jeg var ude for at shoppe konfirmationsindbydelsekrimskrams.
Tidligere set her... info om opskrift er stadig usikker. Helt sikkert Nicky Epstein, men bogen?
Jeg ville gerne være der og se Habibi's græmmelse når han åbner pakken... Men hvad, vi i det private arbejder mellem 8 og 16 ;o)
