Strik til marsvin

Ballonvrideren

Magnus er kommet i den alder hvor det er svært at finde en lille ting at tage med hjem til ham, når man er ude at rejse. Det bliver enten til chokolade eller lakridser. Og taget i betragtning at han aldrig har været den store slikspiser, er det lidt kedeligt i længden.

Sidst hans far var ude at rejse, mente han at han havde løst problemet. Gave: det lille ballonvriderkit! Komplet med bog og anvisninger, pumpe og en milliard (som hedder en billion på amerikansk, total forvirring.... kan de da ikke bare harmonisere efter europæiske for hold?!) balloner.

 

Oskar pegede på den sværeste figur og krævede at han lavede den, lige nu. Tolv sprængte balloner senere skulle Oskar heldigvis sove.

For nyligt snuflede jeg rundt inde på hans værelse fordi jeg syede betræk til hans sofa, og syntes at den kasse, den kunne da bo i min slagbænk i stedet for at ligge og flyde. Hvorpå den flød ovenpå slagbænken indtil Magnus så den igen. Arj, sagde han, jeg skal da underholde med ballonfigurer til konfirmationen!

 

Og vupti, han skulle ikke øve ret længe - den var der i første hug, så havde han fundet sin plads i solsystemet, sin figur, sit kendetegn: en Ib.

Hils på Ib:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og pas på I ikke snubler over gærdet; det er nemlig ikke ret højt heromkring ;o)

Stoledans

Søndag i enlighedens tegn. Nice!

Jeg har vasket tøj, ryddet op i nogle bunker, sorteret strikkeopskrifter og lagt dem på plads. Lavet budget og konfirmationsafregning.... og andre utroligt vigtige ting.

 

Men jeg har også hentet blomster til min altan, hvor det turkise bord med stole netop nu står i den nedgående sol og gjaldrer at her skal man sidde med sin kølige hvidvin og nogle rosmarinkiks. Jeg valgte lidt for lyserødt, synes jeg. Der skal suppleres med nogle hængelobeliaer og nogle små hængepotter til kanten.

 

Det er utroligt så meget tid man har, når man ikke har børn....så gør man sådan noget:

Hvilken stol skal nu stå ved siden af kommoden, bombom...

Den turkise blev for turkis sammen med det lille stabelbord. Den lilla blev så ... lilla. Og den grønne, gav den ikke et rodet indtryk?

Og den sorte... den trækker da lyset ud af tingene...

 

Decisions, decisions.

Tror jeg sætter mig lidt i aftensolen med lidt koldt boblevand med citrus og en rosmarinkiks.

 

En kort uge

Jeg havde godt gang i weekendrengøringen. Ingen unger, frem med støvsugeren, mega meget vasketøj. Den gik godt nok hurtigt, den uge, tænkte jeg. Det har da lige været weekend?!

Der gik faktisk en times tid før jeg kom i tanke om at det var torsdag i dag. Og jeg har stadig weekenden tilgode, haha!

Sidste weekend holdt jeg øje med horisonten. Først så det sådan ud:

 

 

 

 

Jeg vidste ikke lige hvilket et af husene der stod for tur. Så et før-billede var nok på sin plads. Hvis jeg skulle misse faldet.

En times tid senere havde jeg set det første hus synke sammen, plof... men en gigaenorm støvsky dækkede udsynet så vi hørte kun braget da det næste fik dødsstødet.

Og efter et par timer var støvskyen væk, og så kunne vi tælle huse.

 Utroligt fascinerende...

 

Resten af den weekend stod i snottudens tegn, hold da fast hvor er det længe siden jeg har været SÅ snottet.

Men jeg fik Charlottes poncho færdig og afleveret. Og så fik jeg en voldsom trang til at udfordre mig selv, gøre noget jeg ikke har gjort før. Strikke strømper nede fra og op. På rundpinde. Og i Wollmeise garn, som NOGEN ihærdigt har forsøgt at gøre mig afhængig af. Jeg har indtil nu kun kigget på og klappet de tætvundne nøgler og tænkt at de var fine og behøver man virkelig at strikke strømper af garnet og er livet egentligt ikke for kort til strømper på pinde 2½....

 

Jeg kan nu sige at wollmeise er superlækkert at strikke af. Og at man godt kan blive forfalden til at strikke på denne måde....

Yarnissima firestarters. På pind 3 - dog ikke lace, kan stærkt anbefales når der skal laves snoninger og drejet ret!

Jeg er forlængst forbi hælen og oppe på skaftet.

 

Jeg har lige et par nøgler mere der skal strikkes strømper af på denne måde, og jeg har også fundet et par ekstra opskrifter på ravelry. Når jeg så er træt af at strikke sådan, tager jeg en tur tilbage til de klassiske med et selvstribende opalnøgle og et sæt strømpepinde. Jeg vil af med mit selvstribende lager og har da heldigvis een modtager af strømperne.

Kur igen

Stakkels lille Oskar. Det er bare i år at han skal rage alt muligt til sig. Troede lige han havde fået endnu en mycoplasma lungebetændelse. Han havde feber mellem søndag og mandag, og for ham er det åbenbart sådan at han skal kaste op når temperaturen stiger. Lidt mat mandag, men ellers OK.

Tirsdag, tydelig bedring, men lidt pjevset og klagede over mavesmerter.

Onsdag, 38.9, total slap, kunne ikke ligge på sin fars springmadras fordi den gyngede sådan når han trak vejret... Da jeg overtog vagten kl 12, lå han mat hen og en halv times tid senere begyndte han at fable om hvepse i stuen. Øh....

Lægen ville heldigvis rigtigt gerne se ham hurtigt, og 1-2-3 havde hun podet ham og vupti, der var resultatet: 1 stk penicillinkrævende halsbetændelse. Så var det med at komme hurtigt hjem og få proppet medicinen i ham.

 

Nu zznorker han løs i sin køjeseng, og imorgen bager vi pølsehorn. Og ser på nogle af mine milliarder af TV kanaler. Eller en film. Hygge.

De der ting kvinder ikke forstår

"Han bærer rundt på en gammel skade" og "de forærer dem et mål!"

Reklamerne er da bare så sjove; de der kvinder der sidder og lytter til sportskommentatorerne og tænker deres.

Well... det er også en underlig verden, det der fodboldhejs.

Oskar er vældigt med, især da vi fik en håndfuld gratis foldboldkort i BR. Tænkte han måske gerne ville have sådan en mappe at have dem i? Jo, vi kunne da ikke komme afsted hurtigt nok! Så står vi der i køen hos Arnold Busch og køber en mappe. Med et par startkort.

Vi skal lige noget andet i et par andre butikker og så kommer jeg i tanke om at vi mangler noget til konfirmationen. Os derind igen. Han er lidt utålmodig og lidt sur over at blive trukket sådan rundt fra butik til butik. Jeg køber lidt aflad: du må gerne tage to pakker foldboldkort.

Han opdager så at der er FC Barcelona på nogle af kortene. "okay, ja dem må du have". Jeg står så og tænker om der er mere end et sæt kort i omløb. De ligner nemlig ikke dem vi købte i startpakken. Hm... noget EM og noget VM måske?

"Nå", siger jeg til Oskar, "prøv at se her på pakken, der står Polen-Ukraine. Det er da vist ikke noget ret seje klubber, skal vi ikke finde een med FC Barcelona?" Mystisk. Der står Polen-Ukraine på dem alle sammen....?

Så jeg spørger ekspedienten om de kun har kort fra Polen- Ukraine og ikke nogen med FC Barcelona? Han tager det pænt. Trækker kun lidt på smilebåndet. Og forklarer mig så at det er dér fodboldkampene skal spilles. I Polen og Ukraine....

Jeg tror heldigvis ikke at Oskar opdagede at hans mor var pinlig.

dagen efter dagen derpå.

Sofie blev konfirmeret i fredags. Det havde været en helt igennem hektisk tid derop til, til trods for at vi havde betalt os fra næsten alt.

Så skulle der købes bordkort - jeg købte 4 pakker med 10 i hver. Men da jeg var nået igennem de 33 af de 38 navne, var der ikke flere. Så var det jo godt at jeg satte mig og skrev dem mens butikkerne stadig havde åbent.

Så skulle der findes tøj til mig selv. For øh... jeg kunne ikke presse barmen ned i en eneste af mine kjoler. Der er dømt mådehold ved buffeten de næste mange måneder! Heldigvis fandt jeg nogle hverdagsanvendelige ting i NoaNoa, min absolutte yndlingsbutik.

Så var der det med de 27 roser... jamen enten giver man alle eller ingen. Øj, tøzebarn, er du klar over at een rød indpakket rose koster 35 kr?!?  Vi endte med 27 kort købt i tiger, 3 for 10. Jeg skrev de 18 til parallelpigerne, hun skrev dem til klassen.

Dagen oprandt og alt klappede. Jamen vi var oppe i god tid, jeg fik tøj på og var helt klar og færdig længe før min nedkradsede tidsplan sagde jeg skulle. Op med donnaen og sætte gang i håret. Det var straks værre, for vi kunne ikke krølle det. Overhovedet! Til sidst tog jeg hårlakken og sprayede direkte på krøllejernet. De holdt indtil vi nåede kirken ;o) Makeup lagt, nylonstrømperne løb ikke, hun spiste morgenmad - taxien kom i god tid.

Når man er korpige, er det Helligåndskirken der er konfirmationskirken. Så vi vandrede op ad strøget, mor og datter lige usikre på benene i høje hæle. Udlændingene kiggede interesserede på mylderet af hvidklædte piger med opsat hår der hvirvlede rundt som nyfødte giraffer på de toppede brosten.

 

Og så var der festen bagefter.... Hun var glad og lykkelig for alle sine gaver, for at overstå sin tale, for vores tale... Det var bare godt. Vi syntes især hendes kommentar om de voksnes rækker var god: hvor er den, spurgte hun, har jeg allerede trådt på den? og så kiggede hun under sin ene sko..

Den absolutte succes var frugtopsatserne fra fruitandthecity. Den ene, "star" stillede vi op til velkomstdrinken; den var væk på 10 min, med 11 sultne børn i forreste række. Den anden, "festlig buket", med chokoladebetrukne jordbær  æbler (syntes godt nok også det var nogle store jordbær...men jeg fik ikke selv smagt dem) blev stillet op til dessertkagen - og forsvandt lige så hurtigt. De er også virkeligt lækre, gode sprøde frugter af god kvalitet, bragt lige til døren.

 

Spørg om vi var trætte igår? Magnus forskansede sig i min lejlighed med sin pc. Vi andre tog på Bakken og gøs lidt over alle de ting der drejede rundt og kørte baglæns, mens vi drak cola og åd pommesfrites. Oskar havde plaget længe for en candy floss - men vi krævede at han prøvesmagte Sofies først - een mundfuld, så proklamerede han højtlydt at sådan noget camping flush var han ikke vild med!

 

I dag har Fie og jeg tilbragt et par timer i Fields, for at finde nye sko der passer damsellen. Vi var heldige i Maibom, der havde 2 par med 50% rabat på det billigste par. Nu sidder hun med næsen i diverse kataloger og regner; en ny pc og en iPad?

 

Hektisk

1 maj, utroligt heldigt sammentræf at der lige er lukkedag OG at lokummet brænder. Sofie skal konfirmeres fredag og der er et hav af løse ender som pludselig hvirvler rundt i luften. Kjole, hår, sko mm er i orden, selskabslokaler med totalarrangement er i orden... vi skal bare skrive bordkortene, bordplanen er lagt.

Men så mangler Oskar tøj. Og så er der lige et par fødselsdagsgaver vi er bagud. Og hvad med min egen garderobe - og hov, Magnus skal til FSA de næste par dage og har brug for en ny vinkelmåler og passer... og der skal vist også købes roser til de øvrige konfirmander.

Jeg så engang et show med Dario Fo, hvor han viste med fagter og lyde, hvordan han så ud i en stresset situation: bing-bing-bing -SPAZZOLA!  hårene stivner et efter et og står ud i luften som en hårbørste.

That's me....

Oh tak, 1 maj, for den ufrivillige og dog så heldige fridag!

English is my best

Forleden sad jeg ved min arbejdspc og havde vældigt travlt. Så kom lyden fra "indkommende post" og et lille preview over afsender og titel dukkede op i nederste højre hjørne.

"your shit's are ready!"

Øh... Firmaet har en politik vedrørende adfærd, så den overskrift pirrede. Det var så ikke en intern post, næh, det var sekretæren fra mit tidligere job, der skrev. Egentlig ikke til mig, men jeg dukkede åbenbart op som den første i modtager feltet.

Jeg var godt klar over hvad hun mente. "your sheets are ready". Men jo mere jeg tænkte over det, jo sjovere var det. Jeg kunne slet ikke holde op med at grine.

Og slet ikke når jeg tænkte på den stakkels udlænding, der skulle have modtaget e-mailen med den besked.

"your shits are ready..."

Hvad mon mor laver, når ungerne er ude af hytten?

Lille hjem roder. Helt vildt. Det sker hver gang børnene forlader matriklen og damper de 7 minutters kørsel på cykel til deres far. Rode, rode, rode.

Det er vasketøj (megameget tissetøj). 2 stativer står og blafrer i hver sin ende af stuen for åben dør. Badeværelset har også et par bøjler.

Det er Oskars legoklodser, fordi jeg gerne ville lave alle starswars tingene med ham, men det er jo umuligt at finde lige præcis den lego klods vi mangler, når de ikke er sorteret. Denne rodebunke er nu 2 uger gammel.....

 

Og der er sørme også 3 plastic kasser med garn. Fordi jeg lige skulle finde mit lager af cascade 220, og resterne fra Viggo til at lapper et par sømme. Fandt det første men ikke det sidste. Og den kasse står heeelt bagerst i kælderrummet.

Så måtte jeg jo bide i det sure æble og begynde at sortere stofresterne. Tjullahop, hvor det kørte. Jeg elsker at smide ud... Bare ring hvis jeg skal komme og tømme en kælder eller et loft :o)

 

Jeg forsøger at holde min kreative rod-oprydning i ave... Og helt ringe er det da ikke gået. For pludselig har jeg fået klippet det imiterede læder til at betrække den gamle futon med. Og sørme om jeg da ikke også lige fik sakset madrassen ned i den rigtige str. Skal købe en polstringsnål og 2 meter lynlås imorgen.

Der skal ikke laves mere på madrassen eller betrækket idag. Jeg er super effektiv i de korte træk og går død idet, hvis det driller bare en lille smule. Jeg har slugt min ære og taget Sofies symaskine fra Coop frem. Den suser igennem det imiterede læder, kan snildt sy både 1 og 2 og 3 lag sammen. jeg bøjer mig for dens evne, men i samme øjeblik jeg skal sy i noget andet, tager jeg min gode gamle husquarna frem. jeg drømmer om en ny, og håber min pensionsrådgiver råder mig til at bruge mine efterlønspenge nu....

 

Nu er der dømt slump i sofaen: jeg har syet 3 nye bolstre til nogle gamle hovedpuder der skal næstes på puden. Og så er der Charlottes poncho. Godt at den er så sjov at strikke.... for det er 3 gang jeg starter. Det er det der med 1:1 strikkeprøver og for stor tillid til at strikkefastheder selvfølgelig er lavet efter min strikkefasthed.

Den der gemmer til natten

gemmer måske til ingen verdens nytte. For godt nok fik jeg den brik jeg ønskede. Men kunne jeg så lægge det enormt lange ord nogen steder, hvad?!

Niks. Kæft hvor blev jeg bitter. Og resignede øjeblikkelig. Dumme spil.

 

 

 

 

Oskar gemmer også til natten. Og han gemmer i store mængder. Jeg har forsøgt at bære ham ud til toilettet kl 23, lille nifletår. For 1 års tid siden nåede han allerede at nifle INDEN kl 23, men nu kan han altså holde lidt længere. Jeg tænkte - mest fordi jeg ikke havde flere bleer - at vi kunne prøve igen. Stor succes i 2 nætter. Vi var begge ret stolte. Det var så indtil han faldt i søvn på sofaen kl 17 og niflede i sofaen og på vattæppet. Og senere i sin seng. Og igen midt på natten.

Oceaner af vasketøj.... Heldigvis skulle han videre til sin far. Han afvandede ham også, kl 23 og kl 4.30. Syntes nok det var lidt anstrengende at skulle op så mange gange men...

I aftes niflede den unge mand så i det øjeblik hans far løftede ham op for at bære ham ud til toilettet. Og kl 2. Og kl 4.30. Og kl 7.30..... 2 senge, 3 sæt lagner OG dynebetræk + det håndklæde der var lagt ovenpå kl 4 pletten....

Det er træls med alt det vasketøj og den afbrudte nattesøvn. Så vi må tilbage til natbleen. Det er svært for ham, for han har det heller ikke sjovt på fritidshjemmet. Han stod ved hegnet og ventede på mig i torsdags, med tårerne trillende ned ad kinderne.

Det er surt at være nederst i hierakiet. OG bruge ble om natten, selv om det er hemmeligt. Stakkels Oskar. It's hard to be a niflemand.