sms'ede veninden den anden dag, efter at have sendt en ubesvaret sms dagen før. Mja, måtte jeg skrive til hende - jeg tager ikke telefonen når jeg cykler de 10 km til arbejde, ikke mens jeg er på arbejde, ikke når jeg kører de 10 km tilbage og henter Oskar, ikke mens jeg køber ind eller forbereder aftensmad, ikke mens vi spiser, ikke 1 time før Oskars puttetid og ½ time efter, ikke 1 time før og efter de store går i seng, og derpå er jeg selv bevidstløs... så omkring 17.15 er der ca 5 minutter.
Overlevelse i stor stil, ja, og weekenden til at hygge og leve i. Sådan er det bare lige nu og i ugen før vinterferien, og vist også ugen før det og ugen før og.....Men det føles ikke stresset; der er bare fyldt ud med uundgåelige ting.
Det hjælper også at det er lyst når jeg cykler til og fra arbejde, og at jeg er enormt glad for mit nye arbejde. Jeg har ikke været i laboratoriet siden den første uge i januar; resten af tiden går med forberedelse, møder, administration - men lige om lidt går jeg i gang med mit kerneprojekt og det glæder jeg mig helt vildt til! Og så skal jeg igen lege med celler og pipetter :o)
I weekenden hopper jeg af den susende karrussel, trækker i bremsen på livet og forsøger at få alle de hengemte ting med op i fart. Madplaner, budget, syprojekter, rengøring.... Ja, nu blev jeg da først stresset, da alle tingene fik ord på. Jeg tager dem een ad gangen. Der er jo ikke noget der haster!
Og se, mine krukker er fulde af liv!
Nu råber det andet liv på opmærksomhed: mor! Jeg vil i svømmehallen! Men nu er der da hul igennem her...


