Hvis konkurrencedeltagelse ikke er købsbetinget - hvordan får man så en bon?
Joda, jeg har haft tid til at studere alle reklamerne (!) indgående i de foregående hjemmedage. Faldt også over denne:
Og her kan man se effekten af den internationale finanskrise: de stakkels ejendomsmæglere må bede deres børn om at skrive teksterne ;o)
Så er PIF'en modtaget og jeg kan flashe tørklædet her..... jeg er selv ret godt tilfreds med det!
Indtil videre står der 2 i samme farve/lysere midterparti og 1 lilla på to-do listen.
Der er faktisk også et 2/3 færdiglavet i lyseblåt, men farvesammensætningen er ikke så god i dagslyset som i det dunkle lys det blev startet i. (Så når jeg en dag får lyst til at trævle op i mohair, ligger der et projekt parat)
Mønsteret er købt hos Helylle.se og er et queenMudd design, "virkad smal halsduk". Jeg synes nu ikke at det er specielt smalt, men det har en udmærket bredde.
Det er cirka 150 cm langt og er hæklet på nål 3½ af hjerte vital (farve 9160, 36 g), kidopale (farve 306, 17 g) og drops alpacca (farve 7240, 26g).
Jeg kan rigtigt godt lide den måde det flæser på, når det sidder rundt om halsen, som et halsbånd på en can-can pige i saloonen ;o)
Jeg opdagede at farverne var rigtigt gode til Fie; jeg har på et tidspunkt købt 5-6 ngl fonty angora i den farve til en bolero til hende. Det projekt må jeg se lidt nærmere på sådan om et øjeblik eller 5.
Så måtte Fie også overgive sig, med kvalme og mavepine. Man vil helst være dér hvor de andre er - godt at vi har et lille læsehjørne, hvor man kan plamre ind og ud.
Lillebror har indtaget sofaen igen, dog er han i et vældigt humør og har indtaget 12 spande vand og 2 frikadeller.
Nu er der tilnærmelsesvist stille.... Oskar pludrer lidt i søvne, Fie znorker - jeg snupper en pind og måske en morfar.
Lille englebasse sover.... Det har været en hård dag. Mere og mere ondt i maven, en feber der ikke faldt, lille ven faldt når han stod op...så syntes hans mor ikke at det var sjovt længere.
De to store klarede selv at koge pasta og varme kødsovsen mens jeg bar Oskar til vagtlægen. Da vi nåede receptionen, spulebrækkede han sig ud over mig. Ikke at det rykkede os længere frem i køen...
Lidt omgangssyge, ingen blindtarmsbetændelse eller andet spooky.
Man sover bedst med en fod på sin mor. Han er ikke engang helt vågen, før han kalder på mig...
Vi skal vist ligge tæt sammen i nat, mig og lille ven.
Og imorgen må jeg vist hellere rykke lidt med syningen af min frakke, nu jeg er frakkeløs i en rensningstid.
Vi var ikke helt forberedte på Halloween. Ingen af de store fejrer det i deres klasser, og det er jo heller ikke en udbredt dansk skik. Slik har vi ikke i huset - for det bliver spist af en rødhåret bukler - og småpenge, ikke om fredagen, da får de store nemlig penge med til kantinen og der skal sommetider skrabes lidt i 50 øre kassen...
Da det første gang bankede på døren, åbnede jeg med den tanke at magen nok havde glemt nøglen. Udenfor i mørket stod der to spøgelser. Øh... tænketænke - de er små, rosiner går nok. Der var lige to æsker i kiksedåsen. Oskar kom stormende da han hørte låget blive løftet af, opdagede den åbne hoveddør og kiggede ud. Moar?! Spøgelser?!
Herefter kiggede han forskræmt på mig for hvert bankeslag - mor, spøgelser udenfor? Og da vi jo ikke havde NOGET som helst at byde på, udover usaltede cashewnødder, så lod vi være med at lukke op. Langt de fleste gik bare igen, men en usædvanlig stædig flok bankede meget hårdt og energisk. Længe. Og da vi ikke lukkede op, fik vi et æg på muren. Møgunger. Usædvanligt snotforkælede møgunger, der mener de har krav på at få slik udleveret. Nå, vi har en overraskelse til alle >10 år næste år. De søde små får kager med sød glasur - men de store..... MUHAHAHAHA! Vi har altid godt med sambal oelek her i huset....
Nuvel, nu er Oskar ikke så glad for at gå udenfor når det er mørkt, heller ikke med lommelygten fastknuget i den lille buthånd. Vi har læst laban, det lille spøgelse, ogg om blondespøgelserne i bornholmeruret, vi mangler godt nok den Alfons Åberg hvor han lærer at tæmme spøgelserne.... vi har leget teselskab med de små legospøgelser. Men nej. Lige så snart det er mørkt, uhhhh, spøgelser?!
Jeg tror der skal en spøgelsestrøje til.
Lige nu ligger den lille dreng på maven og ser Peddersen og Findus (hvor der også er spøgelser....). Hans lille hovede dampede da jeg tog ham op af tremmesengen, av mave, sagde han. Av hovede? siger hans mor, der målte 39,5 med øretukanen.
Det gør ikke noget med sådan en ekstra fridag: magen sidder i Cambridge og jeg er træt som en førstesemestergraviditet om aftenen. Gryderne fra aftensmaden er blevet vasket af, og der er næsten ryddet op i stueetagen. Den første af de 2½ vaskemaskinefulde der kan være på tørrestativet kører, og når Peddersen og Findus er færdige, tager vi en tur i klaprevognen og finder en Bammer og Kylle julekalender. Der er ikke længe til december og vi er nogen der glæder sig!
Mærkelig, det er jeg. Jeg GIIIIDER ikke facebook. Jeg afviser enhver form for kontaktforsøg og "skal du ikke også?" Jeg hører mine kollegaer skvaldre op om hvor mange venner de har og om alle de gamle klassekammerater de har genfundet og tjuhej hvor har vi kontakt.
Besynderlig form for venskab og besynderlig form for kontakt, siger jeg.... der selv har blog og medlemsskab af webstrik og ravelry. Ja - men jeg bestemmer. Og jeg bestemmer at det er sjovere at strikke, blogge og følge med i de andres blogs, end at sidde og lure om der er nogen man kender. Messenger er disabled - vi skal ikke chatte? Nej vi skal sgu ej! Min privatsfære flyder også ind over skærmen - jeg er optaget af noget andet, og lad være med at forstyrre mig. Jeg gider heller ikke snakke i mobiltelefon eller sms'e mens jeg er på arbejde eller på vej hjem. Jeg er jo midt i noget?!
Jeg er også kun ganske lidt på ravelry - jeg synes det er et überfedest sted med en masse potentiale, men min egentid er så kort, og sådan en pc kan ÆDE tiden væk inden man ser sig om. Hele dagen er der nogen der vil mig noget, indtil kl 21 er der nogen der kræver service og omsorg.
Så er det at jeg bare har lyst til at kravle ind i mit sneglehus og trække gardinerne for, do not disturb. Det kan snildt gøres foran pc'en, sådan en gang eremit'eren.
Men sådan lige nu, i et kort øjeblik, overvejede jeg om jeg ikke skulle facebooke den - for så kunne jeg hurtigt få Maria Uld og Urters adresse. Jeg kan i hvertfald genkende hende på billedet. Men nej, jeg giver mig ikke. så Maria, du må e-maile den til mig. Så læser jeg den i åbningstiden og sender din PIF gave ;o)
Jeg kan af gode grunde ikke lige vise hvad PIF nr 2 er. Men så kan jeg istedet vise hvad jeg har gang i.
Spindelvævstørklædet fra Strik Naturligvis. Det er ren livstykketrøje mens den stadig er sjov ;o) Jeg kæmper med ribben, og synes også det går godt, gode faste masker. Garnet er flot meleret, men fuld af spindeolie. Mine hænder er helt sprøde bagefter. Jeg håber at der måske er garn nok til et par luffer også.
Så er der et cherry tørklæde, en julegave til Sofie. Det er hurtigt strikket, på pinde 5. Med farvebobler i turkis mohair og finull.
Yderst i rækken af hurtigt tilgængelige strikketøjer ligger topstykket. Jeg skal lige have reddet en maske der kun blev halvt strikket 2 cm nede, så drejer det igen, rundt og rundt og rundt. Det ligner bare en rodebunke....
Jeg har ikke fået vist mine embossed leaves sokker i koigu. De er allerede i brug og vidunderligt bløde og gode at sove med. Data følger i fotoalbummet. Nu vil jeg eremitere ind i sokkerne og op under dynen. Godnat til natteravnene...
Sådan siger en lyserød puddel af acryl helt sikkert. Festen løb af staben igår og hold da kææææft hvor var det godt. Røde brændende kærlighed pyntede bordet, sammen med de nysseligste hæklede servietringe i bast. Da hytten er under ombygning, gjorde det ikke noget at der blev banket et par søm op ustrategisk, og søsteren havde da også gjort sig ekstrem umage med at finde de hæsligste billeder, broderede klokkestrenge og kobberpander til væggene. Og plydsbetræk på wc brættet.....
Tror også hendes udklædning var den absolut grimmeste (udtales på amerikansk) og lige i opløbet kom naboen i lyserød fitnessdragt med skulderpuder, lilla slag og leopardfarvet pandebånd. OG megabriller i farvet plast. Jeg havde glemt mine ;o) Jeg var næsten for pæn, lidt Sarah Palin-agtig i fiset flæsebluse (har faktisk gået med den i 80erne, og da jeg var ret spinkel dengang (48 kg) må jeg have været ved at lette), shorts, sølvfarvede kneehighs (eller hvad de nu hed, dem der sad lige over knæet) og godt opfluffet pandehår. og rosa øjenskygge HELT op til øjenbrynet. Og godt med kindrødt.
Pigerne var gået heftigt til den: Der var brune ringe om læberne (og vi vil ikke vide hvem de har kysset in the mås), kødpølsefarvede læbestifte, lepardbluser hvor rovdyret sad strategisk placeret forneden (og ja, der var underbæltestedet vittigheder), der var skrækkelig musik - som vi sært nok alle kunne teksten til?! Vi samlede også ind til giro 413 (det blev til 96,50 + 100 kr i monopolykurs), spillede banko hvor gevinsterne var hæslighederne på væggen - og hvem blev da ikke lykkelig for en orange hårtørrer eller en lp med Kai Løvring? Eller amagerhylden?
Maden spændte bredt, fra blå lasagne, lille kartoffelmos med grønne pølser, bæbrunt chilli con carne, kødrand i form af et juletræ, tunfiskemousse i form af en ligkiste, til tarteletter og lysegrønne speltboller. Dessert: blævrende chokoladebudding, lagkager med banan-jordbærfyld, kokassekager.
Fed fest. Glæder mig til næste års temafest!
Værtindegave: lyserød Jette fra hjertegarn, opskrift Nicky Epstein fra strik til hjemmet (?). Blingbling strygesten fra Pandurohobby, limet på velourbåndet (for man kan ikke stryge et velourbånd, ved jeg nu).
På turen til og fra Jylland strikkede jeg løs på topstykket - er nu lige under ærmerne, og på et nyt strikketøj, spindelvæv fra Strik naturligvis, i det merino uld jeg købte på forrige strikkefestival. Det bliver fint.
Jeg havde ellers fået tilbudt kørsel fra København, med den lille sidegevinst at vedkommende skulle besøge en veninde 2 timer i Kolding. Og sørme om ikke BC garn havde lagersalg? Jeg gramsede garnprøver, drømte om julegavestrik. Puf sagde luftkastellet - sørme om ikke hun meldte afbud??? Jeg kunne have grædt snot..... jeg var faktisk mere ked af at gå glip af den happening, end over ikke at kunne indtage alkohol til festen pga medicin.
Take a good look, cause I will show you this only once! Shalom (wikipedia) ... før. Før hvad? Før den ender som big baller igen. Det ser ikke godt ud. Modellen er fin, jeg prøvede Britts udgave og syntes godt om den, men min udgave sidder rædselsfuldt. Min barm bliver mere end voluminøs. Er der nu noget galt i det? spurgte magen. Jep. Det ligner et gigantisk panser. Jeg syntes ellers toppen lignede en ægyptisk mavedansers krave. Muhahahahaha.....
Dur ikke, ud!
Jeg havde ellers strikket og strikket på vores lille tour-de-Jylland. Der var rig mulighed for det: I bilen, på færgen (men ikke mens jeg guflede en burger med kylling - måske jeg bare skulle have strikket). Igen i bilen. Og så ikke så meget mere, for jeg havde glemt nogle væsentlige tal. Og jeg havde også glemt den første koigusok, og havde jeg husket at skrive antallet af ribomgange ned? Næh....
Men så kunne jeg da heldigvis også bare lægge mig syg, sådan rigtigt madforgiftningsagtigt. Havde burgeren på færgen måske ligget på samme skærebræt som de to skaldyrsanretninger, de også havde på menuen? Det mindede i hvert fald meget om DSP, som jeg plejer at få af blæksprutter. Der var ikke lige basis for så megen strik imens....fed ferie.
Vel hjemme - er jeg begyndt på topstykket, cirka 8 omgange inde, lang vej endnu. Nr 2 koigusok er 66% færdig. Og i tankerne er et par julegaveideer. Ikke flere store projekter i en periode, jeg vil sy istedet! Måske brodere lidt julehalløj...
Tak for de mange søde kommentarer til min FLS fra sidste indlæg; her troede jeg lige det var en "buh, den HAR vi set, øv en tiger"- trøje :o)
Første embossed leaves sok trillede af pindene og så så jeg i ånden den næste være færdig, og hvad skulle der så på pindene ....jeg tænkte på alt det evilla 5/2 jeg har liggende og som er for tykt til Ruths Hyld nederdel. 250 m/100 g..... Hey - det er jo samme løbelængde som ÅLJ ?! Man kunne jo strikke cumulus fra den nye Strik, naturligvis, men så slog det mig: Shalom. Den har Britt jo strikket i ÅLJ.
Printe opskriften ud og gå i gang! Nå, sagde magen og skævede til pindene (6½): "nu strikker du i kapitæler (store bogstaver) igen." Han fingererede lidt ved Cherish: "men her råbte du virkeligt højt, haha." Og han nåede endda ikke at se mig strikke med pinde 12.....
Og mens jeg veksler lidt mellem embossed leaves på pinde 2½ og shalom på 6½ kan jeg tænke lidt over hvad der så skal på pindene. For det går jo hurtigt, det her.
En tynd trøje til Oskar. Jeg har en masse rester pulsen tweed 200 fra et forlist projekt til Magnus (2 mdr gammel, ja så er det > 12 år gammelt).
På strikkefestivallen havde Anette Danielsen alle trøjerne fra Hønsefødder og gulerødder med, og der fik jeg gramset lidt på salattrøjen. Sprød og tynd. Lidt som tweed 200 - men det kradser altså... og der er heller ikke helt nok, mangler 50 g kravegarn/kontrast (og cirka 20 g salatblanding, med mindre jeg inkluderer de gamle plantefarvede uldrester i brune nuancer yderst til venstre - og der taler vi > 25 år gammelt garn). Jeg tænkte på om man ikke kan blande lidt, så der feks er tweed 200 i ærmerne og felterne, og så feks isagers alpacca (eller noget andet blødt) i kraven? Nogen kommentarer??
Bedre kendt som february lady sweater. Strikket af 202 g uruguya lace garn i farven damask rose (og jeg har 198 g mere....) på pinde 5. Indtil videre knapløs (ehem), men så kan bedstemors broche bruges som lukketøj istedet, indtil jeg får kringlet mine maskemarkører om til en broche.
Det er en rigtig sød model og den blev ikke så lille som jeg frygtede - men den er heller ikke så stor at den er hyggelig. Jeg tror den bliver til en kølig "sommer"-dag. Og den skal nok blive brugt. De resterende 198 g damaskrose bliver pakket ned i bunden af lageret, for nu kan jeg ikke klare at se mere på den farve ;o)
Det har været en hektisk uge, og min trang til at rydde op/ud har været meget større end trangen til at starte på det geilske topstykke.
Jeg trak først paradoxicals op af kurven, nu jeg har fået bambus 2½ i huset kan de måske blive færdige. Men så lå der noget koigu og kaldte på mig, fint krydsnøglet og klar til start. Bort fløj alle de gode intentioner.... desuden er sokker det perfekte lille mellemmåltidstrikketøj. Først slog jeg op til waving lace fra 25 favourite socks, men ak, de blev aaaalt for store, kunne jeg se efter 6 omgange.
Så var det jeg bestemte mig for at jeg sagtens kunne klare embossed leaves en gang til. Jeg elsker mine koigu sokker, de bliver kun brugt som sengesokker og det er de fantastiske til. Ingen fugtige og overophedede fusser, bare dejligt varme tæer. Apropos tæer, hvad kalder man dem mellem store og lille tå? Mellemtæerne?
Det ruller stille derudaf, hurtigere end jeg havde regnet med. Og skal jeg være helt ærlig, så er garnet pænere på rullen end som strikket. Nu er jeg så langt, men til det næste par bruger jeg istedet Anastasia mønsteret; Virtuellas mønstrede strømper ser virkeligt delikate ud :o)
